fredag den 19. august 2022

så skete det uventede "reoperation af højre knæ"

 I 2017 fik jeg indopereret 2 nye knæproteser på grund af slidgigt i begge knæ. da operationen var overstået fik jeg at vide at de formentlig ville holde resten af livet, hvilket jo giver meget optimisme på fremtiden. i juni i år sker der det uheldige at jeg træder forkert på en trappe til en parkeringskælder, som formentlig har skadet protesen. Men som man vel altid gør når noget sådan sker, vælger man at se tiden an om smerterne i knæet ikke forsvinder igen og man vænner sig vel også til at kompensere for dem. Det bevirkede ikke at jeg udsatte min tur til Nordkap på MC i Juli, men set i bakspejlet var der nogle oplevelser som jeg valgte fra på grund af knæet.


Det danske sundhedsvæsen får altid at vide at det er tung, langsommelig og ikke særlig fleksibel, det vil jeg gerne modbevise her at det ikke altid er sandt.

Onsdag kontakter jeg egen læge for at få en henvisning til røntgen, hvilket jeg får til fredag formiddag.

Fredag inden middag bliver jeg kontaktet af egen læge som bekræfter at der er noget galt med knæet og han vil lave en subakut henvisning til Ortopædkirurgisk ambulatorium på Sygehus Lillebælt i Vejle.

Fredag eftermiddag har jeg en indkaldelse til mandag 2 uger efter.

Kommende mandag formiddag bliver ringet op fra ambulatoriet om jeg kan komme hurtig, da de har et afbud, det kan jeg ikke, da jeg er på arbejde 100 km fra Vejle, vi aftaler at holde fast i den aftalte tid efterfølgende mandag.

Mandag eftermiddag bliver jeg ringet op af lægen / kirurgen som gør mig opmærksom på at jeg skal komme så hurtig som mulig, så der aftales tid til konsultation tirsdag morgen, hvor alt papirarbejder og indleden blodprøver og møder med de forskellige involverede parter på sygehuset.

Samtidig er operationen sat til at skulle foregå torsdag, hvilket tager mig lidt på sengen i forhold til at få flyttet møder, service på bilen og min nevøs bryllup lørdag.

Så nu sidder jeg her fredag og er færdig opereret og behandler af de forskellig fagpersoner og er klar til at blive udskrevet i eftermiddag en uge efter det er blevet konstateret at mit knæprotese var skadet.

Det syntes jeg er ekstrem hurtig og super flot af et effektiv sundhedssystem og som sidste gang har opholdet været som et bedre hotelophold med yderst kompetent og venlig personale.

Der  skal herfra lyde en stor tak til det involverede personale på Sygehus Lillebælt Vejle.

Fra min side dette også medvirke til at fortælle en positiv historie om det Danske sundhedsvæsen, som medierne til tider har mest travlt med at kritisere og kun fokusere på de gode og succesrige historier, hvor sundhedspersonalet gør en stor forskel  

Nedenfor et billede af den protese der er taget ud.


Protesen

Som protese kanten skal se ud

Den defekte protese kant

Ingen kommentarer:

Send en kommentar