torsdag den 7. oktober 2021

Peugeot 1.6 Puretech GT plugin Hybrid4 AWD

 NU HAR JEG kørt 3000 km i min Peugeot 1.6 Puretech GT plugin Hybrid 4 300 fra 2020, mit første indtryk er at den er utrolig hurtig, man kan godt mærke at jeg har fået 200 hk. (80 + 80 KW) i ren elektrisk drift, samt 300 hk. i hybrid drift, 200 hk. på benzinmotor og 100 hk. el på baghjulene. Men nu er det med hurtighed og hk. jo ikke alt, til min overraskelse er det ved at være en hel videnskab at sætte sig ind i alle de funktioner og hjælpemidler der er installeret i GT modellen, det er ikke kun et spørgsmål om udseende, med også mange forskellige funktioner. 

Jeg har dog måtte konstatere at en plugin hybrid der ikke vil køre på el, kan være en udfordring. Det var tilfældet da jeg fik min plugin hybrid leveret, efter en del samtaler og en god portion stædighed (fra min side) lykkedes det mig at overbevise forhandleren om at der måtte være en fejl. Det viser sig at der var en fejl i et af de to forbrugsbatterier, som forsyner bilen med 12 v. el til alle elektriske funktioner undtagen drifts batteriet, det bevirkede at for at sikre tilstrækkelig strøm til de elektriske funktioner er benzinmotoren nødt til at være startet. Det bevirkede at selv om at jeg kunne se at bilen kørte elektrisk drift, var forbrændingsmotoren startet for at levere 12 v. el til batteriet. Da det defekte batteri blev skiftet fungerer alt som det skal, hvilket har medført at jeg i min driftes situation næsten kan køre ca. 5 km. længere pr. liter benzin.

i en GT model er der mange funktioner / features, hvoraf nogle hvor værdien kan diskuteres. Her kan nævnes funktioner som: Intern WI-FI, massagesæder, nogle funktioner har mange indstillings muligheder, der kunne forenkles, samt nogle funktioner skal stilles hver gang du starter, som hvor meget el du ønsker at reservere til senere. Andre er med til at forbedre trafiksikkerheden som blindvinkel assistent, dynamisk fartpilot, vejbane assistent (hvis man kan affinde sig med at bilen får en egen vilje), automatisk op og nedblænding, afstandsalarm for og bag, front og bak kamera. Andre funktioner er blot meget behagelige og gør kørsels glæden størrer, som panorama og sol tag, nøglefri betjening, elektrisk bagklap, flere trins sædevarme, luft til varmepumpe (så bilen er tempereret når man skal køre).

Når alt kommer til alt er jeg vældig godt tilfreds med mit køb.

Nu har jeg kun udfordringerne med at sætte mig ind i alle ladestander mulighederne og el leverandører, samt priserne på ladestandere og el, samt stats afgifts refusions mulighederne ved de forskellige selskaber, samt de forskellige lade muligheder og begrænsninger. Jeg har valgt OK som el leverandør, med udgangspunkt i prisen for at leje lade standeren, pris på el og stats afgiftes refusion, men træerne vokser ikke ind i himlen, det har taget 1,5 md. af få leveret og opsat lade standeren, så nu håber jar at kvalerne er ved at vær overstået.