fredag den 22. december 2017

Så blev min Peugeot 307 skiftet ud

Det var egentlig ikke meningen at 307eren skulle skiftes ud, den havde jo kun kørt 236000 km og altid været stabil og pålidelig. Men jeg var da begyndt at overveje hvad afløseren skulle være og egentlig havde jeg besluttet mig til at den næste skulle være benzin drevet, af hensyn til alt det snak om at diesel biler ikke må køre ind i større byers bymidte. Min kone har hele året gået og talt om at hun godt kunne tænke sig en Peugeot 3008, årets bil 2017. Men jeg syntes ikke at jeg kunne finde en model der tiltalte mig, samt det jeg var villig til at betale i byttepris, så jeg lagde turen forbi forhandleren i Vejle for at indsamle brochure på modellerne 2008 og 3008.
Efter at have studeret materialet, blev jeg enig med mig selv om, skulle det være, var der kun en model der kunne komme på tale, 3008 GT Line, med ESG 6 trins gearkasse. Jeg gik på nettet for at undersøge om der var nogle af den model til salg og hvor prislejet lå. Til min store overraskelse er der ingen brugte til salg og demobilerne er for dyre. Men på en af siderne der undersøges, falder jeg over en special model 3008 2,0 HDI Hybrid4, med ESG 6 trins gearkasse fra 2017. Til min store overraskelse står den hos en forhandler i Kolding. Jeg beslutter mig til at tage ned for at se på bilen. Det viser sig at det er en Fransk leasingbil fra 2015, som har kørt 65000 km, og til en overkommelig pris, da import prisen til Danmark er væsentlig lavere end ved en ny.
Man har jo en beslutning til man tager en ny, så den næste bil blev ikke benzin, men i stedet diesel elektrisk. Diesel træk på forhjulene og elektrisk på baghjulene, en helt utrolig oplevelse at køre med, meget behagelig, men noget man lige skal vende sig til.

!!! NÅR MAN VÆLGER AT KØBE EN HYBRID; SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ AT DET SOM REGEL KUN MÅ TRÆKKE EN PÅHÆNGSVOGN/CAMPINGVOGN AF MEGET BEGRÆNSET VÆGT !!!

Så det er nok min julegave i år, jeg ser frem til at tilbringe mange timer og køre mange kilometer i den.

Peugeot 3008 2.0 Hdi Hybrid4 fra 2015

onsdag den 22. november 2017

3 uger efter operation

Nu er det 3 uger siden jeg fik 2 nye knæ, jeg må indrømme det har ikke udelukkende været en dans på roser, hvis så har der været en del torne på de roser. Første udfordring efter udskrivelsen og henvisning til kommunal genoptræning, er at jeg får at vide der er en venteliste på 6 til 8 uger, med andre ord kan jeg først begynde genoptræning hvor jeg forventer at være begyndt på arbejde igen.
Jeg taler lidt med genoptræningscentret og forklarer dem min situation og at jeg mener det er en uholdbar situation, samt da jeg er på sygehuset d. 17 november for at få fjernet klemmerne der holder operations sårene samme, får jeg er samtale med sygehusets personale, som lover at tage sagen op igen. Weekenden går med en del gener i sårene efter fjernelse af klemmerne, sårene klør, jeg sover dårlig om natten, men sårene heler som de skal og der er ingen infektion, selv om højre knæ ikke har den bevægelighed som jeg har i venstre, samt den smærter en del.
Mandag morgen bliver jeg ringet op at den kommunale genoptræning og tilbudt et møde sidst på eftermiddagen, som jeg selvfølgelig siger ja tak til. På mødet med fysioterpeuen gennemgår vi det øvelsesprogram som jeg har fået på sygehuset, samt min bevægelighed bliver målt, det der måles er:
hvor meget kan knæene bøjes, hvor meget kan de strækkes, samt mine knæs øvrige bevægelighed og styrke, det er tydelig at højre knæ har mindre bevægelighed. Der aftale yderligere øvelser, samt at jeg skal forsøge at benytte min kondicykel til at øge bevægeligheden, men jeg skal ikke forvente at jeg kan køre hele vejen rundt. Som foreslået så gjort, op på cyklen og så er det det sker. Det giver et smæld i højre knæ, hvorefter knæet er mere fri og jeg kan pludselig træne på kondicyklen, men prisen betales senere den aften. Benet hæver så jeg skal have elastik strømper og isposer på for at begrænse smerterne og hævelserne, så der ligger jeg lige nu, men bevægeligheder er blevet, så det skal nok hjælpe til med at gå fremad. Jeg er optimistisk og ser frem til næste møde med genoptræningen i uge 49, hvilket jeg vil tro er mere positiv. Men jeg må også indrømme at 2 knæ på en gang er ikke for tøsedrenge.

Her er lige et par billeder af hvordan et implantat ser ud på røntgen:



tirsdag den 14. november 2017

Man lærer noget nyt om sig selv

Det at skulle igennem et størrer operationsforløb kan bevirke at man lærer noget nyt og uventet om sig selv. I går måtte min kone sætte mig af på Vejle Sygehus på vej på arbejde, hun blev der nu  til jeg skulle hjem igen, i løbet af lørdag og søndag udviklede mine sår på knæene nogle væskende blærer, hvilket jeg var uforstående over for. Jeg havde tidligere oplevet at en nikkel allergisk reaktion tidligere har kunnet medføre samme form for udslæt og kløe, men der er jo ikke noget nikkel i et plaster eller de andre former for forbinding jeg anvender. Så mistanken ligger på de hæfteklammer der anvendes til at holde såret sammen med, men hvorfor kommer det først en uge senere, det eneste jeg har foretaget mig er at skifte plasteret på venstre knæ efter planen. Som sædvanlig er personalet på afdeling A250 altid venlig og imødekommende da jeg henvender mig på sygehuset, jeg bliver straks taget under kyndig behandling, plastret bliver taget af og de konstaterer at det ikke er operationssåret der er inficeret, men at jeg har udviklet en allergisk reaktion over for det plaster jeg har på såret, eller nærmere over for limen til at holde plasteret fast. Så hvad er den bedste forbinding så nu, hvor det ene sår skal beskyttes og det andet have luft, kirurgen der opererede mig bliver tilkalde og sammen vurderer personalet at operationssåret er tørt og helet, så bedste metode er ikke at lægge en egentlig forbinding, men kun at dække sårene af. Så der er jeg nu, har fået konstateret at jeg ikke kan tåle plaster i større mængder, man har jo lov til at blive klogere på sig selv.

onsdag den 8. november 2017

2 nye knæ

Så er jeg hjemme igen fra sygehuset efter at have fået 2 fulde proteser i højre og venstre knæ.
Den 24. oktober er jeg til et orienteringsmøde på hospitalet, hvor hele operationen gennemgås, der er ikke mange der skal have skiftet 2 knæ på en gang, de fleste skal have skiftet 1 knæ, andre skal kun have skiftet et halvt, en såkaldt Oxford protese. En super god måde at blive introduceret til hvad der skal ske og til at bygge bro mellem behandlingssystemet og patienten, der skal lyde stor ros til Vejle Sygehus herfra til denne gennemgang (i er er meget professionelle uden at komme til at virke kolde). Til mødet får vi udleveret krykstokke og informationsmateriale med fysio øvelse, så man kan begynde at træne inden indlæggelsen.
Jeg blev indlagt planmæssig fredag d. 3 . november kl 7.00, hvorefter jeg bliver iført hospitalstøj (en størrelse passer alle både mænd og kvinder), fået tage blodprøver, hjertekardiogram, puls, temperatur, samt temperatur, derefter bliver jeg kørt ned til narkosen for at blive klargjort til operation. her ligger der en lokalbedøvelse af hele underlivet, monterer diverse armaturer til at holde øje med puls, hjerterytme, blodtryk, blod iltoptagelse m.m under operationen, alt dette foregår i et stille og roligt tempo, hvor jeg som patient altid er orienteret om hvad der foregår og skal foregå.
Operationen foregår planmæssig i følge kirugen, først det venstre ben og derefter det højre, han kunne meddele at begge knæ var meget slidte, så det er ingen luksus at få dem skiftet. KL. 12.30 vågner jeg på opvågningen hvor jeg igen bliver mødt af en venlig sygeplejerske, som foretager forskellige målinger og kontroller under hele opvågning processen og som samtidig også har tid til at forelægge mig dagens menu og få mine ønsker til middagsmad serveret, et service niveau som på et bedre hotel, ja man kunne måske endda sige at hotel Aria i Las Vegas kunne lære noget om service af et dansk hospital, selvom jeg ikke syntes der var noget at klage over i Las Vegas.
Senere fredag eftermiddag  blev jeg overført til sengeafsnit A250 på Vejle Sygehus, hvor jeg får besøg af en fysioterapeu som insisterede på at jeg skulle op at gå. Inderst inde var jeg nok af en anden opfattelse, men som sagt så gjort. PU HA!! det var ikke en særlig god oplevelse, at blive hængt op i armene i et elektrisk gang stativ, med koldsveden springende frem på panden og løbende ned af ryggen er ikke umiddelbart en ønskesituation, lidt som Bambi på glat is. Turen gik kun lige rundt om fodenden af hospitalssengen, men efterfølgende får du alligevel en fornemmelse af at de nye knæ kan bære og at det nok skal komme til at virke. Jeg bliver hjulpet tilbage i sengen og får lang nogle isposer på til at dæmpe hævelserne og sammen med medicin hjælpe til at dæmpe smerten i musklerne, der er egentlig ikke smerter i selve leddene. Det aftales at jeg skal udføre en række liggende øvelser i sengen og at vi vil genoptage træningen lørdag formiddag og eftermiddag. Lørdag lykkedes det at komme op at gå lidt rundt på stuen, samt få trænet nogle strækøvelser i knæene uden det giver anledning til væsentlige smerter. Søndag fortsættes træningen og jeg begynder at kunne bevæge mig lidt ud på gangen, komme på toilet og blive vasket en smule, hvilket er med til at hæve humøret en del. Træningen og øvelser går søndag med hjælp af det meget venlige og hjælpsomme personale så godt at mandag morgen er jeg så vidt at jeg selv kan komme ud af sengen og tilbage i den igen, samt det lykkedes at komme i brusebad. Mandag eftermiddag er også første gang jeg er ude at gå udelukkende med krykker, hvilket er god træning for knæene og ens balance. Tirsdag morgen bliver der udelukkende trænet med krykker, jeg går selv ned i den anden ende af sengeafsnittet for at spise morgenmad efter morgenmad tager jeg et bad og kommer i noget civilt tøj inden fysioen kommer for at træne trappe gang på krykker. Alle er umiddelbart enige i at jeg er nu tjenlig til hjemsendelse og jeg bliver udskrevet tirsdag eftermiddag.

DER SKAL LYDE EN STOR TAK TIL ALT PERSONALET PÅ VEJLE SYGEHUS SOM HAR VÆRET INVOLVERET I MEN INDLÆGGELSE OG OPERATION AF 2 NYE KNÆ. I HAR UDFØRT ER SUPER PROFESSIONELT OG MEGET VARMHJERTET ARBEJDE SÅ JEG IKKE PÅ NOGET TIDSPUNKT HAR FØLT MIG UTRYG ELLER VÆRET I TVIVL OM HVAD DER SKULLE SKE. GODT GÅET.

Man kan jo så som borger i Danmark undre sig over hvorfor danske journalist har så travlt med at kritisere det danske sundhedssystem og kun skrive artikler om hvor galt det kan gå, for derigennem at skabe en frygt for at benytte det offentlige sundhedssystem. Jeg har ikke under men kontakt med systemet mødt en eneste patient der har ytret utryghed eller nervøsitet over den behandling der skulle gives, dermed ikke sagt at der ikke er personer der var mere interesseret i hvor man kunne ansøge om at genoptræningen kunne foregå i Spanien, end i selve operationen. Jeg mener at en del af den utryghed der er i befolkningen for at benytte sundhedsvæsenet er skabt at journalister, med babbrund i at det sælger ikke aviser at skrive om succeshistorier, det burde danske journalister nok begynde at overveje og tage medansvar for. Vi hører tit om hvor meget bedre privathospitalerne er, hvilket jeg i bund og grund tror beror sig på at de lever af at forsikringsselskaberne betaler i dyre domme for behandling og at de ikke skal have samme sikkerhedsnet under deres behandling (går det galt er det jo en offentlig opgave at udrede det). Privathospitalerne kan også vælge kun at udføre de opgaver der er rentable for den og afvise de kritiske og risikable opgaver, så ja privathospitalerne har en berettigelse, men de skal også være med til at tage en større del af ansvaret, ellers mener jeg ill de tjener samfundets interesser, men kun en lille elites.

ENDNU EN GANG SKAL DER LYDE EN STOR TAK TIL VEJLE SYGEHUS FOR DEN BEHANDLING I YDER TIL REGION SYDDANMARKS BEFOLKNING OG JEG KAN PÅ DET VARMESTE GIVE JER MINE ANBEFALINGER.








søndag den 22. oktober 2017

Dagene i Las Vegas 2017

Mandag d. 15. Oktober kl 10.40 er det afgang fra Tirstrup lufthavn, efter at have hentet Henrik fra Kamstrup og Kim fra Vestas. Vi mødes med 3 andre og flyver til Kastrup, hvor vi skal mødes med andre deltagere fra Danmark, så vi i alt er 16 der stiger ombord på SAS SK943 til Chicago. I Tirstrup møder jeg min kollega Henrik skal med samme fly til Kastrup og til Chicago, for at deltage i en konference om protokollen GS1 som bl. a. benyttes af RFID teknologi på Universitetshospital Skejby og for at modtage Healthcare Advisory Council HPAC pris for bedste "Case study" af GS1.

Aria Hotel & Casino
Sneklædte bjerge i syd Grønland





















Aria Hotel & Casino

Vi skal formentlig med samme fly retur fredag til København. Fra Chicago går turen efter 2 timers ophold hvor vi skal have vores bagage gennem tolden og vi selv skal igennem immigrationskontrol, alt sker uden for lang kø og besvær. Så nu er der kun 3 timer og 40 minutter tilbage til vi lander i Las Vegas, vi lander planmæssig og som vi tidligere har oplevet, er der en af os som mangler sin bagage, men heldigvis er det kun fra Chicago. Ved ankomsten bliver vi hentet af en bus der kører os til Aria hotel & Casino resort, vi bliver checket ind og er nu klar til lige at få en enkelt øl før vi tørner ind efter 23 timers rejse.

Efter morgenmad er der registrering til Mpower konferencen, samt intro til nogle af indlæggene. Efter det er der et længere kursus i open DXL, hvilket ingen af os skal anvende, så læ 12 tager vi til en af de to store outletcenter der er i Las Vegas, for at foretage lidt indkøb. Det eneste jeg skal have er et par røde Hunter gummistøvler til Else Marie, men det har de trods alt ikke i Las Vegas, er af de tørreste steder i USA. Mandag morgen starter med morgenmad på hotellet, den største morgenmadsbuffet jeg nogensinde har set, der er alt fra alt godt fra havet, med sushi, til stegte pølser, oksefilet, glaseret svineskinke, scrambled æg, baked beans, vafler i alle afskygninger, omelet, pizza, tapas, til en hel kage bar, med 10 slags hjemmelavet is, et overflødighedshorn man formentlig kun finder i Las Vegas.

Outlet Nord i Las Vegas
Hard Rock Cafe

Sidst på dagen spises der sen frokost på Hard rock cafe, som alt andet her er portionerne store, de største på ca. 2000 kalorier, men en ting må man lade amerikanerne, de kan lave burgere.



På vej tilbage til hotellet besøger jeg lige en Apple shop for at købe et apple watch, som erstatning for min Fitbit charger, som ikke kan holde strøm mere end en dag.
Tirsdag er der igen morgenmad på hotellet, hvor efter der er fuldt program til kl 20. Jeg ser frem til nogle spændende indlæg og debatter.
Tirsdag formiddag er jeg på kursus i at forstå mulighederne i at anvende open DXL mellem Cisco og andre produkter mod McAfee EPO, en måde at sikre at sikkerhedspolitiker anvendes på tværs af platforme mere optimal.
Middagen bestod af mange forskellige typiske amerikanske retter, som makaroni i ostesovs, pulled pork, friturestegt kylling, salat og selvfølgelig cupcakes.

Eftermiddagen består af et foredrag om WEB gateway funktionalitet, med mere og en gennemgang af sikkerhedskomponenter set som et system. Det er væsentlig at de enkelte opgavekomponenter i en sikkerhedsstrategi ikke opfattes som enkelt systemer, men i stedet kan samarbejde og udveksle detektionen, for derigennem at optræde som et system og skabe større værdi for virksomheden.
Kage skranken på The Buffet morgenmadsbuffet
Kl. 18 er der officiel åbningsreception for konferencen McAfee Mpower 2017, hvor alle medsponsorer viser deres produkter frem, samt serverer mange små specialiteter. Der er også inviteret nogle særlige “STAR WARS” gæster til at deltage.


Onsdag byder efter morgenmad på The Buffet på et kort indlæg om DXL og TIE interaktion på et 3 timer lange indlæg med flere forskellige McAfee ledere, der giver et bud på fremtiden og lanceringen af nye produkter og strategi. Det er lang tid at side og lytte uden nogen form for pause. Som noget nyt var en del af indlæggene styret SF publikum, ved at man lavede kenotafium poll, hvor vi kunne vælge mellem nogle emner vi ønskede at høre om, en ny måde at lave en hovedevent på. Eftermiddagen går med at følge indlæg om DLP (data loss prevention), TIE & DXL integritet Security (Tred Inteligens Exchange & Data Exchange Layer) og et Tysk indlæg om hvad GDPR kan komme til at betyde for Amerikanske virksomheder, der er nok flere af de forhold der blev nævnt som vi elske er helt enige i, i Europa.
The Buffet morgenmadsbuffet
Limousinen vi tog til Stratosphere
Onsdag aften er der reserveret bord til EMEA delegationen i restauranten på toppen af tårnet Stratosphere der er 109 etager høj. Hvor der er en udendørs platform øverst, hvor man kan vælge mellem 3 aktiviteter, to typer rutsjebaner og mulighed for at sky jumpe ned.

En af rutchebanerne på Stratosphere







Jeg var ikke lige i stemning for at skulle prøve nogle af delene, men der er en fantastisk udsigt ud over hele Vegas.
Restauranten drejer to omgang på 160 minutter, medens vi spiste en 4 retters menu, hvorefter vi kørte i limousine tilbage til hotellet (det skal lige nævnes at limousinerne anvendelsesområder taxa), hvor vi lige indtager en enkelt genstand inden vi tørner ind.
Torsdag morgen springer jeg morgenmaden over, jeg føler ingen sult efter middagen på Stratosphere, aftenen før. Jeg vælger at sove 1 time længere, før jeg skal deltage i et 3 timer langt præsentation inden frokost. Eftermiddagen skal gå med at besøge nogle leverandør stande og yderligere 2 oplæg inden vi skal til galla middag i Jewel nightclub som afslutning på konferencen. Juwel Natklubben byder på et 3 timers techno show, med fri bar, vi får sat os i en sofagruppe nær dansegulvet og aftensmadsbuffeter. Under under normale omstændigheder koster sådan en sofagruppe med fri bar 15000 dollars pr aften, ca. 100000 kr. det er bare Las Vegas når det er værst. Fredag formiddag checkes ud og vi kører til lufthavnen kl. 12.00 og påbegynder hjemturen, alt forløbet uden yderligere udfordringen. Jeg er hjemme igen lørdag ved 17 tiden, godt træt og med 2 knæ der er godt ømme efter at have siddet i et fly i mange timer. det bliver godt når de er skiftet i november.

Billede ud over Las Vegas fra Stratosphere




Jewel natklub DJ spiller el violin på scenen.

Jewel natklub 

Sjove øl der serveres i
aluminiumsflaske
 
Blik ud over konference centret

Isbaren på The Buffet morgenmadsbuffet
Salen til fælles præsentationer, hvor vi  kan være 3500

MGM Løven





































torsdag den 5. oktober 2017

Las Vegas
















Nu er tiden snart ved at være inde, hvor jeg tager på forretningsrejse til Las Vegas igen, for at deltage i McAfee's årlige sikkerheds konference. Det ser ud til at der igen i år er mange spændende indlæg, som kan bidrage til en bredere forståelse for hvordan man kan beskytte regionens data og borgernes personoplysninger mod de stadig flere trussels aktører på internettet.
Første gang jeg deltog i dette arrangement var i 2014, hvor vi de første 3 dage deltog i Intel security McAfee Focus, som blev afholdt på hotel og casino "The Venetian", et hotel, som navnet siger bygget efter venetiansk stil. Her kan man opleve at sejle i gondol i kunstigt anlagte kanaler, ind i gennem et indkøbscenter og et torv, med restauranter med 5 etagers bygninger rundt om samt himlen malet på loftet. Alt sammen for at skabe illusionen af at være på et torv i Venedig en lun sommeraften, hvor et kammer orkester spiller stille dæmpet musik, meden man indtager et udsøgt måltid med god vin til. Det hele foregår indendørs og i tredje sals højde i et hotel og casino kompleks, det kan kun foregå i USA og specielt i Las Vegas.
Der kan endvidere siges om The Venetian, at oplevelsen i blot at bo på hotellet og gå rundt i de forskellige korridorer som er dekoreret med klassiske malerier, store lysekroner, guld og glimmer over alt kan være en rejse til stedet værd. Jeg vil mene at kommer man til Las Vegas skal der afsættes til til at opleve nogle af de kolossale hoteller, med alle deres illusioner fra hele verden. Som eksemper lan nævnes The Mirage, med det store udendørs seneshow med vulkanudbrud, Caesars Palace som forsøger at bringe en tilbage til romertidens Rom. så er der også Tresur Island hotel, hvor der hver aften udføres et sørøver slag med kanonkugler og sørøverskib hvor det hele ender med at skibet går ned med mand og mus, ja jeg kan blive ved med sjove oplevelser. LAS VEGAS er absolut et besøg værd og man skal give sig god tid, så er der jo alle de øvrige seværdigheder i området Grand Canyon, Hover dam, Nevada ørkenen og rigeligt med shopringcentre, så der er noget for alles smag.
Aria Hotel og Casino Resort








Konferencen var en stor susses, som gav mange nye indput til det vi har indført de seneste 3 år, samt at der blev knyttet mange og nyttige nye kontakter i ind og udland, som jeg stadig benytter mig af til at drøfte nye udfordringer og problemstillinger. Af negative ting man kan sige om disse typer af gigantiske konferencer, er at det kan være svært at nå alle de indlæg man gerne vil, samt der er så mange guldkorn at det kan være svært at holde tingene adskilt, så det er væsentlig at få taget konkrete notater til at supplere præsentationerne med efterfølgende. På sådanne internationale konferencer er det man får mulighed for at møde kapaciteter inden for mange forskellige områder, som eksemper var Dr. Condoleezza Rice, har en universitets grad i it-sikkerhed) US Secretary of state for, at fortælle om det amerikanske syn på global it-sikkerhed og Glen Kranz  ansvarlig kontroller for for redningen af Apollo 13's mandskab, var at fortælle om Apollo 13 missionen og væsentligheden af at kunne samarbejde.

Aria Hotel og Casino Resort Pool areal
I år bliver konferencen afholdt på Aria Resort Hotel og Casino og konferencen har ændret navn fra Focus til Mpower, ligesom McAfee igen er blevet et selvstændig selskab og ikke en del af Intel koncernen. Konferencen MPOWER Cyber Security Summit i år har fokus på at forskellige producenter af it-sikkerheds software kan indgå i kollaboration, for at sikre et højere beskyttelses niveau. Det er altid spændende når tidligere konkurerende giganter på sikkerheds softwaremarkedet som Cisco, Check Point, Intel, Microsoft, Trend Micro, McAfee begynder at udveksle detentioner ved hjælp af DXL (Data Exchange Layer) protokollen.









torsdag den 6. juli 2017

Fru Møllers Mølleri

Torsdag d. 6 juli beslutter en kollega og jeg at vi vil køre til Alrø Cafe for at spise aftensmad, Alrø Cafe er kendt for deres menukort kun består af 2 menupunkter. Det eneste der serveres er tarteletter, men det siges at en voksen person kun spiser 1 og så er det hjemmelavet citronfromage, vi kan imidlertid ikke få bord, så vi må finde et andet sted.
På vejen til Alrø kommer vi forbi Fru Møllers Mølleri en gårdbutik af et andet format, hvor der sælges hjemmedyrket og malet mel, brød og kager, sylterier, øl, vand, vin, mejeriprodukter, håndlavede specialiteter, kunst og håndværk og ikke mindst slagteriet, hvor der kan købes kød af meget høj kvalitet til rimelige priser. Grise- og Lammekødet er af egen avl og oksekødet kommer fra lokale avlere, fjerkræ fra Hopballe Mølle ved Vejle. Da vi ankom er der jazz musik i gården under de store skyggende træer, et sted med en hyggelig stemning, som bestemt er et besøg værd. Skal der spises i restauranten skal der bestilles bord i god tid. God fornøjelse!!

Http://frumollersmolleri.dk/

Billede er taget fra Fru Møllers Mølleri's hjemmeside

lørdag den 22. april 2017

SÅ er påske motionen 2017 ankommet.

Else Marie og jeg har siden 1991 hovedsagelig fyret med træ som hovedvarmekilde i vores hus, vi har dog gennem årene moderniseret varmesystemet. Da vi overtog huset var der installeret en 2 kammer kedel fra HS tarm til oliefyr og fast brændsel (træ), hvilken vi benyttede flittigt de første 15 år. I de år fyrede vi udelukkende med grantræ, hvilket krævede at vi hjembragte 32 m hvert år, dette giver en del udfordringer med hensyn til at der skal fyres hele tiden, hvilket vil sige at huset er kold når man kommer hjem fra arbejde om vinteren, så det første der skal gøres er at fyre op. Skal du bruge varm vand skal der fyres op, det blev vi efterhånden lidt trætte af og HS Tarm kedlen er nu også ved at have nogle år på bagen.
Vi beslutter os for at fortsætte med træfyr, men vælger at installere en mere moderne af slagsen fra  Passat Atmos DC 25 DS, denne kedel er af typer underforbrænding, hvilket vil sige at træet udnyttes væsentlig bedre. Vi får samtidig også installeret solvarme og til varmt vand og varme i badeværelserne, så det ikke er nødvendig at benytte træ i sommermånederne, endvidere installeres der akkumuleringstank, så det kun er nødvendig at fyre med træ et par timer hver dag om vinteren.
For at optimere varmeforbruget installerer vi også et varmestyrings kontrol fra Danfoss, som regulerer fremløbstemperaturen til radiatorerne, ud fra den aktuelle udetemperatur, indetemperatur i værelse mod syd, fremløbstemperatur og returtemperatur, alle disse tiltag gør at træ forbruget falder til 12 m løvtræ om året.

Men at benytte et træfyr som primær varmekilde kræver at man køber træet savet og kløvet, eller at man selv laver en del af arbejdet. Vi at hidtil fået træet leveret i meter stykker og derefter selv savet og kløvet det i mindre stykker, det er ikke i så små stykker som andre benytter i en brændeovn. I vore model af fyret kan stykkerne vær 50 cm. lange og i væsentlig større stykker, så her i påsken fik vi leveret 11 m bøgetræ primært stammer. Det giver varmen og motion flere gange, så det blev påske motionen i år.