lørdag den 8. juni 1985

WM i individuel speedway 1985 i Bradford

Erik Gundersen
Dette er en beskrivelse af en fantastisk tur til "Det Individuelle VM i Speedway i Bradford, England", sammen med min far Arnfred, min lillebror Kenneth og min svoger Erling. Vi 4 drenge har besluttet at vi vil tage med Speedclub til VM i Speedway i England, turen er med færge fra Esbjerg til Harwich og der efter med 2 engelsk lejede busser med chauffør til Leeds, hvor vi skal overnatte. Vi møder op ved Englandsbåden i Esbjerg, får udleveret billetter til færgen og en 4 mands kahyt, på nederste kahytsdæk, men dengang betyder det ikke noget, i dag ville jeg nok have valgt en kahyt ovenvande og med vindue. Vi lægger fra kaj planmæssig og turen til england begynder, vejret er godt og er er ikke megen søgang, så der bliver hygget i bufferen og baren, stemningen er høj, vi har alle store forventninger til de Danske deltagere i VM, som er Tommy Knudsen, Jan O Pedersen, Hans Nielsen og vores favorit Erik Gundersen. Den nat fik jeg nu ikke sovet meget, dels blev det sent, men hele natteer der en del larm fra andre passagerer der fester på gangene og der er også en del motor og skrueaksel larm, men hvad vi kommer til England. Efter morgen mad er det tid til at få pakket vores personlige egendele sammen, så vi er klar til at forlade færgen kl. 13 engelsk tid, hvor vi tager plads i to ældre engelske busser, med kurs mod Leeds. Chaufføren i den bus jeg kom med er meget emsig med sin bus, der måtte ikke indtages drikkevarer i bussen under kørselen, hvilket selvfølgelig ikke bliver overholdt, så indstillingen blandt passagerene er nok ikke særlig positive. Rejseleder Leif tager en snak med chaufførene under første rast, så problemet løser sig, jeg ved ikke hvad der blev aftalt, men turen fortsætter herefter uden stører utilfredshed og med en bedre stemning. Under turen kommer Leif med det forslag at han har to entrebilletter til VM i overskud, om vi ikke skal samle ind i busserne og give begge chauffører en billet til VM stævnet, som sagt så gjort. Der sker dog en lille kommunikationsfejl busserne imellem, så ved næste rast har den anden bus samlet ind og chaufføren fået overrakt billetten og et overskydende beløb i kontanter, som han selvfølgelig viser sin kollega på min bus, der lidt skuffet kommer tilbage til bussen. Heldig vis har Leif overværet hændelsen, så da vi kører videre meddeler Leif over for vi andre hvad der er sket, hvilket resulterer i at der ikke er nogen som ikke bidrager i den efterfølgende indsamling. Ved næste rast får chaufføren overrakt billetten og det overskydende beløb, som svarede til 2 ugers løn for en buschauffør i England på det tidspunkt, herefter kunne vi sådan set vælte bussen uden det havde gjort nogen forskel, hvilket selvfølgelig ikke skete. Vi ankommer til Leeds kl. 21, uden at have fået aftensmad, det aftales med hotellet at såfremt vi skal have noget at spise skal det bestilles med det samme, køkkenet lukker kl. 22. Som sagt så gjort, der bestilles et antal sandwichs, hvorefter de indtages i baren i kælderen sammen med rigelige mængder engelsk ale. Det bliver ikke sent før alle er gået på værelserne for at sove og være udhvilede til næste dag efter en lang køretur. Lørdag formiddag samles vi ved busserne for at køre til Bradford, i bussen udleveres indgangs billeter til VM stævnet, løbet starter kl 14. Da vi ankommer til banen i Bradford en vi meget forundrede over at banen ligger midt i byen i et hul, som nærmest bærer præg at at der har været foretaget minedrift, så banen er anlagt i bunden og tribunerne op ag siderne på en udgravning. Temperaturen er varm med meget sol, så banefolkene arbejder med at vande banen så der kan afvikles et godt stævne, løbet starter i Erik Gundersens første start er lidt af en gyser, her skal han møde landsmanden Hans Nielsen og Sam Ermolenko, de to kører, som senere skal afgøre pladserne 1, 2, og 3 mellem sig i en omkørsel. Erik sætter ikke flere point til, men har dog et gyserheat i heat 20, hvor han skal møde de 2 amerikanere Shawn Moran, Lance King og fra Italien Armando Castagna, heatet starter, Erik er placeret son nr. 3 efter sving 2. I sving 3 og 4 på anden omgang vælger Erik at gå på ydersiden af de 2 forankørende amerikanere, hvilket lykkedes og han var derefter i front, en meget våget manøvre, som kræver sin mand.
Erik Gundersen Verdensmester 1985,
nr. 2 Hans Nielsen & nr. 3 Sam Ermolenko

Efter følgende er Erik blevet spurgt, hvad han tænker i situationen og svaret skulle have været "enten bliver jeg verdensmester eller også får jeg et hospitalsophold". Efter alle 20 heat er afviklet er der 3 mand der er sluttet med 13 points, så der skal afvikles et ekstraheat for at afgøre de 3 første pladser i VM 1985. VM skal afgøres mellem Erik Gundersen DK, Hans Nielsen DK og Sam Ermolenko USA, hvilket resulterer i Erik Gundersen Verdensmester 1985, nr. 2. Hans Nielsen og nr. 3. Sam Ermolenko. Dette resultat resulterede i meget høj stemning i bussen, hovedparten af deltagerne i min bus kom fra det vestjyske område, så selvfølgelig var det vores favorit der vandt. Tilbage på hotellet i Leeds skal det fejres, så baren i kælderen bliver invaderet, øllet indtages i rigelige mængder, og der opstår venligt drilleri og vandkamp, med vandflasker med kulsyrepatron, personalet sælger flaskerne for 10£ pr stk, under betingelse af at der ikke sprøjtes på malerierne på vægene, så det overholder vi. Jeg ved ikke hvormange vandflasker der bliver solgt, jeg er rimelig våd, da jeg sent på natten begiver mig i seng. 
Næste norgen går turen med bus retur til Harwich, for at tage englands båden til Esbjerg, turen forløber uden de store udfordringer, de rejsende er meget stille efter gårsdagens strabadser. Da vi ankommer til Harwich tage buschaufføren ordet, hvor han først takker for vores måde at opføre os på, han havde frygtet at skulle køre med speedway fans for første gang, med baggrund i at når han tidligere havde kørt med engelske fodboldfans, skulle at bruge 2 dage efterfølgende på at gøre bussen ren og brugelig igen. Men han kunne konstatere at forbold og speedway fans er to meget forskellige adfærd, efter denne tur skal bussen kun støvsuges, gulvet vaske, så er den klar til næste tur, vi bliver ønsket god rejse videre til Danmark. Denne speedway oplevelse er nok en af de 10 største motorsportsoplevelser jeg har oplevet.
VM Finalen i Bradford, England 1985
Kvalifikationerne og endelig resultat af VM
Programmet fra VM i Speedway 1985